Om menageriet

Vi kalder dem sproglys, men det er bare duftlys … til mørket

Lysene er lavet af klimavenligt sojavoks, udstyret med bomuldsvæger, og de har en alenlang brændetid. De er standardstørrelse, 8,5 x  6,5 cm og dufter ganske, ganske let af sprogblomster og luskebusk – ikke -buks, nej – og ingen parfumefølsomme eller -allergiske vil få ondt i næsen eller nogen andre steder.

I 2017 fik jeg ved et tilfælde øje på Malicious Women’s Candle Company og deres sjove duftlys med frække etiketter:

Jeg blev omgående fan. De var perfekte til gaver, og jeg prøvede at bestille et par stykker. Men det kunne man ikke, sagde de stædige damer fra Snohomish i Washington State – lille by med cirka 10.000 og opkaldt efter Salish-stammen. De stoute kvinder fra Malicious Women’s Candle Company ville simpelthen ikke sende deres duftlys ud af landet. Der var for langt. Eller noget. Jeg ventede i årevis på, at de ændrede mening. Da det ikke skete, besluttede selv at tage over at hente en kasse. Men så kom corona. Nå, men så kunne jeg heldigvis lave dem selv. Det gik ikke så godt: Alle græd, da de så mine grimme lys med stearinen løbende ned ad glasset og skæve væger. Der er bare folk, der ikke har de grønne fingre – eller tålmodighed nok, eller hvad det nu kræver at få sådan nogle karle til at se godt ud. Så måtte jeg jo finde nogen, der vitterlig havde disse dyrebare, grønne duftlysfingre. Lettere sagt end gjort, hvis de da ikke skulle være så dyre, at jeg aldrig nogensinde ville kunne sælge dem videre, medmindre det sidste fjols, der ville give 4-500 kroner for et lille, frækt duftlys, virkelig fandtes.

Mens jeg ledte efter duftlys, der var til at købe, gik jeg i gang med etiketterne. De skulle selvfølgelig handle om sprog. Mit firma hedder jo ikke Sprogmenageriet for sjov, vel. Og så skulle de have samme stemning af gammelt apotek over sig – det var jo netop derfor, jeg oprindelig var blevet besnæret af dem fra Malicious Women.

”Uha. Det kommer tæt på,” sagde designer Henriette Mørk, som også har lavet Sprogspillet – og omslag til mine seneste romaner. ”Vi skal jo ikke stjæle deres design,” sagde hun olmt. Selvfølgelig ikke! Men man må altså godt lade sig inspirere.

Det var også Henriette Mørk, der fandt på, at duftlysene skulle præsenteres som ”Aromakur mod mundlort”. Det havde hun simpelthen bare skrevet på det første udkast, hun lavede. Jeg elskede det med samme – velvidende, at mange pedanter ville tage anstød og brokke sig over dette ”grimme sprog”. Hvor der handles, der spildes, og et godt catchy slogan vinder altid hos mig.

Jeg håber, at du vil synes, de er gode gaver – julegaver, værtindegaver, gaver til enhver lejlighed  og til værdigt trængende.

Mange velduftende, veloplyste hilsener fra Susanne